Mange forældre er i tvivl. Hvert år siger ca. 13 % af alle forældre nej tak til MFR-vaccinationen. Det svarer til ca. 16.000 børn om året. Og mange vælger alle børnevaccinationer fra.
Her kan du læse nogle af de mest brugte argumenter for og imod. Se også listen over, hvor du kan læse mere.
I sidste ende er det jo dit eget valg!

 

Følsomt emne

Børnevaccinationer er et følsomt emne – det finder man hurtigt ud af, når man får børn. Mange bliver forargede og vrede, når de møder forældre, der har valgt vaccinationerne fra. Andre bliver lige så vrede over dem, der vælger vaccinationerne til. Debatten bliver ved, og nye undersøgelser kommer til. Men forældre er stadig i tvivl.  

Få bivirkninger efter vaccinationer

Sundhedsstyrelsen og Statens Serum Institut anbefaler børnevaccinationer og henviser til statistikken. Den viser, at der er meget få bivirkninger efter vaccinationer i forhold til, hvad sygdommen ville give. 500-1.000 ud af en million børn vil f.eks. få hjernebetændelse, hvis de får en af de tre MFR-sygdomme – mæslinger, fåresyge eller røde hunde. Kun 5 vil få hjernebetændelse efter vaccinen. Der bliver indberettet ca. 50 vaccinationsskader om året, og de fleste er ikke alvorlige på lang sigt. Det er intet imod de skader, sygdommene ville give, hævder fortalerne.

Den sociale pligt

Fortalerne taler også om almenvellet. Hvis vi skal udrydde sygdommen, skal alle vaccineres. Når nogen ikke vil være med, vil en sygdom aldrig forsvinde helt. Så er man nødt til at blive ved med at vaccinere mod den. Mange fortalere vil derfor sige, at man er asocial, hvis man vælger vaccinationerne fra.

Retten til det frie valg

Skeptikerne taler først og fremmest om den enkeltes frie ret til at vælge. Det står alle frit at vælge en vaccination fra, at dele en samlet vaccination op eller at udskyde én til senere. Men det er der ikke mange forældre, der ved, og de fleste læger oplyser ikke om det. En del børn bliver derfor vaccineret imod sygdomme, som de har haft, fordi det kræver en ekstra indsats, hvis lægen skal bestille de opdelte vaccinationer hjem. Nogle anser dette for at indebære en øget risiko for barnet.

Børn bliver tilbudt MFR-vaccinationen, når de er 15 måneder. Men nogle udskyder vaccinationen, fordi immunforsvaret er stærkere, når barnet er f.eks. tre år. Så falder risikoen for bivirkninger. Til gengæld stiger sandsynligheden for, at barnet når at få sygdommen inden vaccinationen.

Nogle vælger vaccination imod røde hunde fra, fordi den ikke er farlig for børn, men kun for fostre. Man vaccinerer altså primært imod røde hunde for at undgå, at børn smitter gravide, der ikke har haft sygdommen og ikke er vaccineret imod den. 

Alt for få indberetninger

Skeptikerne mener, at mange skader ikke bliver indberettet af lægen, selvom loven siger det. En del forældre fortæller, at lægen først har anerkendt en vaccinationsskade, men siden har trukket i land igen. Kun få forældre ved, at de selv kan indberette skaden, hvis lægen ikke gør det. Nogle forældre tør måske ikke indberette en skade, fordi de er bange for, at det går ud over lægernes behandling af deres skadede barn.
Visse skeptikere mener endda, at nogle læger fortier skaderne, fordi de ikke vil skade vaccinationernes ry.

Sygdom – en mulighed for udvikling

Nogle skeptikere mener, at de naturlige sygdomme kan udvikle barnet. F.eks. fordi det at være syg øger barnets immunforsvar og gør det stærkere på lang sigt. Nogen mener, at lægerne overdriver risikoen ved sygdommene for at skræmme forældre til at lade deres børn vaccinere.
Nogle skeptikere mener endda, at de virkelige statistikker ser helt anderledes ud end dem, Sundhedsstyrelsen viser.

 

Læs mere om vaccinationer